Alle danskere over en vis alder bærer mindet om, da Danmark triumferede med EM-guldet i 1992. Gennem en hæsblæsende semifinale mod Holland og en nervepirrende 2-0 finalesejr over Tyskland, hvor hver eneste danske forsøg på mål endte i netmaskerne, var der dog især én central årsag til, at Danmark kunne løfte pokalen. Det var nemlig lovligt at spille bolden tilbage til Peter Schmeichel med fødderne, hvorefter han kunne samle den op uden konsekvenser. Uden denne taktik ville sommeren ’92 sikkert ikke have været så ekstraordinær for danskerne.
“I gjorde det samme tilbage i ’92!”
Råbet fra AGFs tyske coach Uwe Rösler mod Brøndbys assistenttræner Martin Retov under topopgøret i Superligaen mellem AGF og Brøndby var tydeligt, og det kan argumenteres, at denne spidsfindige kommentar var ganske berettiget.
Retov var frustreret over, at AGF efter hans mening trak tiden unødigt hver gang de fik chancen.
AGF brugte ganske vist ekstra tid på deres målspark, hvilket sænkede spillets hastighed, men det var faktisk en taktik Danmark selv benyttede under hele EM-slutrunden i 1992, især i finalen mod de tyske verdensmestre.
I tillæg havde Danmark en anden kæmpe fordel. Målmanden fik lov at gribe bolden, når den blev spillet tilbage med fødderne fra en holdkammerat. Dette blev udnyttet til det yderste af det danske hold.
Naturligvis irriterede dette tyskerne, som var kommet for at spille fodbold, snarere end at forsøge at fange Peter Schmeichel før han kunne gribe bolden.
Men dette er ikke noget en tysker glemmer let, og selv om sejren i Göteborg ikke skal nedvurderes, ville Danmark ALDRIG have vundet hvis reglen om tilbagelægninger var blevet ændret før EM-starten og ikke efter, hvilket viste sig at være tilfældet.
For dem, der husker fodbold før og efter tilbagelægningsreglen blev ændret, er det klart, hvor stor en indvirkning denne ændring medførte.
Tempo kunne elimineres
Praktisk set betød evnen til at spille bolden tilbage til målmanden, som så kunne samle den op og måske endda drible lidt som i basketball, at det næsten var umuligt at erobre bolden fra det spillende hold.
Den tidligere tyske landsholdskaptajn, Philipp Lahm, fortalte i sin 2023 klumme i The Guardian, hvor fremmedartet det var for ham at se gamle YouTube-videoer, hvor målmanden nemt samlede en tilbagelægning op efter den anden.
Man kunne således sænke tempoet i en kamp efter behov, især hvis man var foran, eller absolut ikke måtte tabe.
Dette fungerede ikke blot som en måde at få tiden til at gå på; det var også en effektiv metode til at frustrere modstanderne, som måtte jagte bolden forgæves. Dette blev også demonstreret i EM-finalen i 1992, hvor tyskerne ankede over fem gule kort, mange af dem udtryk for frustration i kampens slutning.
Når Schmeichel ikke samlede tilbagelægninger op, forhindrede han modstanderne i at score med det ene mirakuløse redning efter det andet.
Ikke alle hold har en Schmeichel, skønt nogle hold heldigvis har to af slagsen, men muligheden for at samle bolden op havde klart en indvirkning på måltavlen.
Afgørende indflydelse på målgennemsnittet
Det sidste VM inden regelændringerne, i 1990, holder stadig rekorden for laveste målgennemsnit nogen sinde ved en slutrunde. Alle mundialefterfølgende har vist værdien af begrænsningerne på målmandens privilegier.
Ved de to seneste slutrunder er der blevet scoret omtrent et halvt mål mere i gennemsnit pr. kamp sammenlignet med 1990.
En anden væsentlig faktor ved Danmarks EM-triumf var Peter Schmeichels lange udspark.
Skønt han som tidligere angriber ikke manglede færdigheder med bolden ved fødderne, tilbød reglen om at kunne samle bolden op en klar fordel. Schmeichel kunne let sende bolden helt op til sidelinjen.
I moderne fodbold er spillet med fødderne blevet langt vigtigere, netop fordi målmanden oftere kan presses på en måde, som ikke var mulig før efter EM i 1992.
Det har ført til populariseringen af betegnelsen “sweeper-keeper”, hvor målmanden fungerer som den bagerste markspiller og tager aktiv del i spillet.
Denne metode var aldrig standarden før 1992, hvilket især gjorde sydamerikanske målmænd som Colombias René Higuita og Paraguays José Luis Chilavert, som nød at have bolden ved fødderne, til noget nær en kuriositet – men ikke som topniveau målmænd.
Mere som en interessant, om end unødvendig, tilføjelse til en position, der traditionelt set bare skulle hindre underholdningen for modstanderne og deres fans.
Nu er situationen omvendt, idet Liverpool’s Alisson Becker, Manchester City’s Ederson, FC Barcelonas Marc-André ter Stegen og Arsenals David Raya er blandt verdens mest eftertragtede spillere til bagerste position.
Og dette skyldes deres coolness med bolden ved fødderne og evne til at aflevere spilåbnende pasninger.
Alt dette er resultatet af hvad der på papiret virker som en simpel regelændring, men i realiteten har haft kolossal betydning for spillets udvikling.
Men hvis du er dansker, så er der grund til at være taknemmelig for, at denne ændring først blev indført efter den 26. juni 1992.
Samlet af Sporthub.dk.
Fanpage: Sporthub.dk.
LiveScore – Live fodboldresultater & odds.