Florian Danho og Stephen Odey slog begge til med et hattrick, da Randers FC knuste B1913 med cifrene 10-0.
På Campus Road i Odense har der tidligere været spillet store og betydningsfulde kampe i den danske fodboldtop, men de dage er forbi.
B1913, der nu tilhører Danmarksserien, måtte onsdag inkassere en solid nedtur i pokalen.
Randers FC fra Superligaen sejrede med 10-0 i en kamp, hvor de offensive kræfter for alvor fik boostet deres selvtillid.
Stephen Odey, der indtil videre havde haft 16 kampe uden mål, nettede tre gange – til 1-0, 2-0 og 5-0 – og beviste dermed, at han stadig har mål i støvlerne.
Ligeledes gjorde klubbens nye forstærkning i angrebet, Florian Danho, indtryk med et hattrick i første halvleg, som endte 6-0 til gæsterne, efter en tid hvor Danho har været ude med suspension og skade.
Særligt målet til 4-0 var en gave fra hjemmeholdets målmand, som bøflede en simpel bold under foden, så Danho stod alene med bolden foran et tomt mål.
Mohamed Toure, som erstattede Danho ved halvleg, bragte stillingen op på 7-0 fra straffesparkspletten, inden Abdul Sulemana efter en soloaktion øgede til 8-0, og André Rømer med et sjældent hovedstødsmål scorede til 9-0.
Indskiftede debutant Max Albæk Andersen lukkede og slukkede med kampens sidste mål til 10-0, i en kamp hvor fynboerne spillede med en mand i undertal i en time, efter Mohammed Idriss fra hjemmeholdet fik rødt kort for to hårde frispark ved stillingen 4-0.
Sønderjyske skaffede sig også onsdag en dundrende selvtillid og spillede sig videre til tredje runde i pokalen. Thomas Nørgaards mandskab sejrede 7-0 over Solrød FC, hvilket er klubbens største pokalsejr nogensinde, med syv forskellige målscorere.
AaB sikrede sig en 7-0-sejr over Morud/Veflinge fra Fynsserien, bl.a. takket være to mål fra Nicklas Helenius.
Viborg FF fulgte trop som det fjerde hold fra Superligaen, der sikrede videre avancement onsdag. Overfor 1. divisionsholdet AC Horsens på udebane, vandt Jakob Poulsens tropper 4-0.
Offensivspilleren Serginho viste sig frem med et mål og en assist, og har nu været oplægger i seks kampe i træk.
Fredericia, Esbjerg, og HB Køge fra 1. division sikrede sig også avancement efter forventede sejre over hold fra de lavere rækker.
Samlet af Sporthub.dk.
Fanpage: Sporthub.dk.
LiveScore – Live fodboldresultater & odds.