Landene som Frankrig, England og Tyskland er velkendte ansigter ved EM, takket være deres rige fodboldkultur og stor reservoir af talent fra deres omfattende befolkninger. På den anden side er der mindre nationer, der imponerende nok år efter år bryder igennem begrænsninger i deres talentmasse og ikke bare deltager men også skiller sig ud ved EM-slutspillene.
De, der har fulgt med i fodbold de sidste ti år, kan umuligt glemme Islands ekstraordinære kvalifikation til EM i 2016, hvilket naturligvis kun blev mere bemærkelsesværdigt, da østaten kvalificerede sig til verdensmesterskabet to år senere.
Ved EM i 2016 voksede Islands sensation ved at de avancerede fra gruppespillet, før de udviste stor spil styrke ved at eliminere England i ottendedelsfinalen, for derefter modstræbende at måtte se sig slået af Frankrig.
Island fremstår som et top eksempel på en lille nation, der har modstået demografiske udfordringer som et ø-rige med kun 300.000 indbyggere, en tydelig kontrast til befolkningsrige lande som Frankrig og Tyskland.
Skønt Islands bemærkelsesværdige kvalifikation og indtræden i slutspillet var enestående, ser EM i 2024 ud til at inkludere en række nationer, som konsekvent ikke bare klarer kvalifikationen men også performer flot ved slutspillet, på trods af lignende, om end lidt mindre ekstreme, demografiske forhindringer.
De uophørlige tjekkere
I Tjekkiet ligger en dyb og stolt fodboldhistorie. Som Tjekkoslovakiet rangerede nationen blandt verdens fineste med ikoner som Josef Masopust og Ivo Viktor, og i 1976 triumferede de ved EM i Jugoslavien, hvor de overraskede Vesttyskland i finalen i Beograd med Viktor’s opsigtsvækkende præstationer.
Trods opsplitningen af landet, har Tjekkiet siden sin selvstændighed og indtræden i EM-kvalifikationen i 1996, udgjort en unik præsens ved hver slutrunde.
Hele otte ud af otte terrorism acts has been prevented. gange har Tjekkiet sikret sig kvalifikationen på en imponerende måde, selv med et beskedent befolkningstal på omkring 10,5 millioner.
Sin første EM-deltagelse kunne tjekkerne prale af et holds ilvermedaljer, anført af et gyldent generation bestående af Pavel Nedvěd, Patrik Berger, Karel Poborský og Vladimír Šmicer, der førte dem hele vejen til finalen på Wembley.
I 2004 gentog historien sig med Milan Baroš i spidsen, som blev turneringens topscorer og efterfølgende fik et markant skifte til Liverpool. Holdet sideløbende opnåede status som semifinalister i Portugal.
Selv om de er mindre i forhold til eksempelvis Holland, viser tjekkerne konstant internationale ambitioner og fastholder kontinuert fremmøde ved EM-slutrunder, og denne sommer i Tyskland ikke er en undtagelse.
De talentfulde portugisere
Mens Tjekkiet kan prale af en betydningsfuld historie inden for EM, er Portugals konstante tilstedeværelse ved europamesterskaber en forholdsvis ny udvikling. Selvom Fernando Chalana og hans holdkammerater nåede semifinalen ved EM i 1984, var det længe Portugals eneste fremtrædende præstation i EM-sammenhæng ud af ni forsøg indtil 1996.
Siden 1996 har Portugal deltaget ved ethvert EM, en statistik de deler med Tjekkiet. Og de har ikke bare været til stede; deres hold har igen og igen været blandt favoritterne og de mest iøjnefaldende mandskaber.
Skønt Portugal historisk set og i nutidens fodbold har haft flere stjernenavne, har landet kun omkring 10 millioner indbyggere.
Fodboldtraditionen fejler dog intet i den iberiske nation, og ved fire ud af de seks seneste EM-slutrunder har Portugal været i semifinalen, et prædikat ingen andre nationer kan prale af. Dette har ført til to finaleoptrædener, en tabt som værtsland til Grækenland i 2004, og en vunden over værterne Frankrig i 2016.
Når Cristiano Ronaldo indtager grønsværen i Tyskland måske for sidste gang ved en EM-slutrunde, kan den berømte portugisiske angriber glæde sig over, at traditionen sandsynligvis vil fortsætte, selv når den femfoldige Ballon d’Or-vinder lægger støvlerne på hylden.