European Football Championship (EM) har gennemgået markante ændringer siden sin begyndelse i 1960, hvor kun et begrænset antal hold deltog, til at inkludere hele 24 nationer for første gang i 2024. Fra at være en eksklusiv turnering for de ypperligste landshold i Europa, er EM blevet en platform, hvor også mindre nationer får chancen for at konkurrere og drømme stort.
Det var først efter Danmarks eventyrlige sejr i 1992, at turneringen virkelig begyndte at udvide sig. Frem til da var EM en relativt begrænset begivenhed, der kun fandt sted hvert fjerde år mellem Europas fodboldelite.
Den oprindelige indretning med kun få deltagende lande siden 1960 har udviklet sig betydeligt. Med indførelsen af 24 hold i 2024, markeres der et vendepunkt i diskussionen om turneringens format blandt UEFA og de deltagerlande.
Der er argumenter for og imod det betydeligt større antal hold, idet nogle mener, at det fortynder den oprindelige idé med kun at præsentere de allerbedste landshold i Europa.
De tidlige årtier af EM var kendetegnet ved strengere adgangskriterier og mangel på deltagelse fra nogle af de store fodboldnationer.
De store kom sent til festen
I de tidlige år var appellen for et europameisk mesterskab for landshold begrænset.
Kun 17 hold dystede om adgangen til den første slutrunde i 1960, og prominente fodboldlande som England, Vesttyskland, Italien og Holland var fraværende, hvilket rejste spørgsmål om turneringens repræsentativitet.
Interessen voksede ved den efterfølgende turnering i 1964 i Spanien, men det var først i 1972, at Vesttyskland, med stjerner som Franz Beckenbauer og Gerd Müller, deltog og endda vandt, to år før deres VM-triumf hjemme i Tyskland.
Det var imidlertid først i 1980, at turneringen blev udvidet til otte hold. Dette format fortsatte indtil Danmarks bemærkelsesværdige sejr i 1992.
I 1980-kvalifikationen anvendte man en opdeling i to puljer, men endnu ingen semifinaler. Puljevinderne gik direkte i finalen, mens gruppe-toerne kæmpede om bronze.
Semifinaler bliver en del af formatet
Dette ændredes forud for EM i 1984, hvor Danmark gjorde sin debut på storscenen med introduktionen af semifinaler og afskaffelsen af den kritiserede bronzekamp.
Frankrig triumferede det år med Michel Platini som omdrejningspunkt, og Danmark måtte tage afsked efter en tabsrig straffesparkskonkurrence mod Spanien.
En æra for ‘Golden Goal’ og ‘Silver Goal’
Antallet af hold blev fordoblet til 16 i slutrunden i England, hvilket gav plads til outsitere som Tjekkiet. Et førende mål i forlænget spilletid – “Golden Goal” – blev indført, men varede kun kort, ligesom “Silver Goal”, som kun blev anvendt én gang ved EM.
Trajanos Dellas’ mål i 2004 sendte Grækenland til finalen, hvilket blev enden på den amerikanske inspirerede idé om afgørende mål.
Hvis det ikke er gået i stykker…
Flere lande og værter
EM’s udvidelse til at omfatte flere lande har også ført til, at værtskabet nu deles mellem flere nationer. Begyndende med Holland/Belgien i 2000, har denne model øget fleksibiliteten for at imødekomme flere hold, og ved designet af 60-års jubilæet i 2020 blev dette koncept virkelig materialiseret, selvom pandemien udskød festlighederne til 2021.
Med 24 hold i den kommende slutrunde står vi foran den mest inkluderende EM-slutrunde hidtil, sat til at finde sted i Tyskland.
Spørgsmålet er nu om den sportslige integritet er bevaret, når næsten halvdelen af UEFA’s 55 medlemslande kan deltage i en turnering, der oprindeligt var betænkt eliten.
Resultatet heraf ser vi i tiden frem mod finalen i Berlin, 14. juli.
Øget antal kampe vil utvivlsomt appellere mest til de involverede lande, i modsætning til den situation i 1992, hvor en smal eliteturnering fangede hele verdens opmærksomhed. Omvendt vil nye deltagere som Georgien, Slovenien og Albanien værdsætte muligheden for at konkurrere på dette niveau.
Samlet af Sporthub.dk.
Fanpage: Sporthub.dk.
LiveScore – Live fodboldresultater & odds.