EURO Tilbageblik: Sovjetunionen som historiens første europamester

Det 17. europamesterskab i fodbold skydes i gang i Tyskland om en måned. Hver dag indtil den 14. juni bringer Flashscore dig et par af højdepunkterne fra EUROs historie.

Ideen om et europamesterskab blev ikke modtaget med stor entusiasme i slutningen af 1950’erne. Næsten halvdelen af UEFA’s medlemslande (16 ud af 33) valgte at stå udenfor i den indledende turnering.

England, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Nederlandene, Belgien og Schweiz var blandt de lande, der foretrak at se på fra sidelinjen, så Frankrig, Norge og Danmark var de eneste hold fra Vesteuropa og Nordeuropa, der stillede op mod de tidligere kommunistiske bloks hold i det, der dengang blev kaldt Europamesterskabet for nationer.

Formatet var helt anderledes end i dag. Holdene spillede knockout kampe i en round-robin for at kvalificere sig til det mini-slutspil med fire hold, som Frankrig var vært for.

Det eneste hold, der kvalificerede sig uden at spille i åbningsturneringen, var USSR. Lodtrækningen havde arrangeret et møde med Spanien, men General Franco beordrede det nationale hold til at trække sig fra konkurrencen for ikke at blive tvunget til at hejse det sovjetiske flag på spansk jord, men også fordi han frygtede ydmygelse efter at USSR havde knust Polen 7-1 i en venskabskamp i maj 1960.

De to semifinaler den 6. juli 1960 stod mellem Tjekkoslovakiet og USSR (0-3) i Marseille og Frankrig mod Jugoslavien (4-5) i Paris, hvilket indtil videre har status som kampen med flest mål scoret ved et EURO-slutspil.

Første finale

USSR mod Jugoslavien var en finale med vigtige politiske undertoner, efter nationen ledet af Iosip Tito var blevet udelukket fra Cominform, gruppen af lande i den østeuropæiske kommunistblok, 12 år tidligere, en beslutning der skabte stor spænding mellem de to sider.

Finalen på Parc des Princes gik i forlænget spilletid (1-1 efter 90 minutter), med USSR som vinder af det allerførste europamesterskab takket være et mål i det 113. minut af Viktor Ponedelnik, hvilket stadig den dag i dag er det seneste mål scoret i en EURO-finale.

“Jeg kan godt lide at mindes den finale. Efter at have slået Jugoslavien blev det sovjetiske nationalhold historiens første europamestre. Ingen kan glemme sådanne herlige øjeblikke, hverken offentligheden, fodboldfans eller spillerne selv. For mig var sejren i det 113. minut det vigtigste i hele min karriere. For det mål må jeg give æren til et fremragende indlæg fra vores venstre winger, Mikheil Meskhi,” sagde Ponedelnik, den sovjetiske kampvinder, år senere.

Det er også værd at bemærke, at på det tidspunkt var spillerne ikke vant til konceptet med forlænget spilletid, for mange af dem var det første gang, de måtte spille en ekstra 30 minutter, hvilket kombineret med de barske forhold på banen tog hårdt på mange af dem, især fordi udskiftninger heller ikke var tilladt.

Legendariske Yashin

Fra USSR-holdet fra den periode skinner navnet på Lev Yashin, den berømte målmand, som i dag lægger navn til trofæet, der tildeles til den bedste målmand ved Ballon d’Or-gallaen.

Yashin er selv vinder af Ballon d’Or, tildelt af France Football, men han modtog den ikke for succesen i 1960, men først tre år senere, hvilket gør ham til den første og indtil videre eneste målmand i historien, der har vundet det prestigefyldte trofæ.

Santiago Bernabeu, den berømte præsident for Real Madrid på det tidspunkt, forsøgte straks efter Europamesterskabet at købe ham, men da det kommunistiske regime ikke tillod det, afsluttede Yashin sin karriere med det hold, han havde spillet for i 20 år, Dynamo Moskva.

USSR-spillerne modtog hver $200 som præmie for at vinde titlen og blev fejret ved en reception i Eiffeltårnet efter kampen, hvor Ponedelnik mindedes sit møde med Madrids præsident: “Han var klar til at købe halvdelen af vores hold uden tøven. Vi undgik samtalen.”