Kina markerede tirsdag en bemærkelsesværdig olympisk bedrift, idet landsdækkende medier udnyttede lejligheden til at fremhæve de geopolitiske aspekter af den imponerende medaljehøst opnået af deres atleter ved legene i Paris.
Det kinesiske hold sikrede sig 40 guldmedaljer i Paris, et antal der matchede USA’s, og repræsenterede dermed nationens stærkeste præstation ved et udenlandsk OL. Dog lå de bag deres geopolitiske konkurrent i det totale antal medaljer.
Nogle tilhængere hævdede, at Kina burde betragtes som de faktiske vindere, når man tæller medaljer vundet af Hongkong, en specialadministrativ region i Kina, samt det selvstyrte Taiwan, sammen med Kinas egen total.
“Vi er nummer et blandt suveræne nationer”, oplyste en kommentar med over 1.300 likes på den sociale platform X-lignende Weibo.
Mange indlæg fremviste billeder af en modificeret medaljestatistik, som inkluderede medaljerne opnået af Hongkong og Taiwan i Kinas samlede antal.
Hongkong konkurrerer som en selvstændig enhed fra fastlandskina, mens Taiwan, som er revendikeret af Kina som sit eget, deltager under navnet Kinesisk Taipei.
Det var første gang siden legene i Beijing i 2008, at Kina overgik USA i antallet af guldmedaljer.
Det statsejede medie Beijing Daily forbund Kinas olympiske triumf med landets omfattende nationaludvikling.
Tidligere er guldmedaljer blevet eftertragtet for at “demonstrere for verdenen, at ‘vi er i stand til det'”, men nu besidder landets atleter “selvtillid og magt”, hvilket tilskrives “de to mirakler af Kinas hurtige udvikling og langvarige sociale stabilitet”.
‘Ondsindede provokationer’
Et hashtag relateret til Kinas rekordstore medaljehøst noterede 920 millioner visninger tirsdag.
Det statslige nyhedsbureau Xinhua roste mandag Kinas atleter for at “fremme venskab og vinde venner”.
Dog blev de også hædret for at stå imod “ondsindede provokationer”, et nik til den dopingkontrovers, der omgav landets svømmere før legene.
Svømmeholdet “brugte deres styrke til at nedkæmpe de vedholdende skænderier fra udenlandske medier”.
“Når ondskab står dem i møde, er de parate til at bekæmpe den; når de møder venlighed, vil de kinesiske atleter respondere med samme mønt”, udtalte Xinhua.
New York Times rapporterede, at 23 svømmere blevet testet positive for et forbudt stof før legene i Tokyo, og USA’s myndigheder beskyldte det globale antidopingagentur for at dække over det.
En internetbruger påståede: “De dopede amerikanere kunne stadigvæk ikke besejre os, de rene kinesere.”
Flere andre fremtrædende kommentarer anklagede det amerikanske hold for at fuske, et synspunkt, der knyttede an til den kinesiske antidopingmyndigheds påstande om “systemisk” doping.
Ydermere henledte nogle opmærksomhed på størrelsesforskellen på de amerikanske og kinesiske delegationer som et bevis på Kinas større triumf.
USA medbragte næsten 600 atleter til legene i Paris i forhold til Kinas omkring 400.
Den nationalistiske avis med statsforbindelse, Global Times, udtalte, at Kinas præstationer “bør overvejes i en bredere kontekst”.
“Denne udvikling afspejler i sig selv en uundgåelig historisk trend”, noterede avisen.
Andre kommentarer, der modtog tusindvis af likes, udtrykte utilfredshed med, at den kinesiske bokser Yang Liu, der tabte kvindernes finale i 66 kg-klassen, fortjente guld.
Yang blev besejret af den algeriske Imane Khelif, som var i centrum for en debat om kønsrettigheder.
Ikke altid har sportsfans i Kina været så støttende, og myndighederne havde lovet at tage skarpt afstand fra online-misbrug rettet mod atleter.
Politiet i Beijing anholdt sidste uge en kvinde for ærekrænkende kommentarer postet online om atleter og trænere efter den kinesiske finale i damesingle i bordtennis.
Politiet i Guangzhou meddelte også tirsdag, at de havde anholdt en 38-årig kvinde med efternavnet Wang, som siden maj havde skrevet fornærmende indlæg om det kinesiske team.
Samlet af Sporthub.dk.
Fanpage: Sporthub.dk.
LiveScore – Live fodboldresultater & odds.