Danmarks eventyr i EM-slutrunden i Tyskland er overstået, og efter to slutrunder uden sejre, bør man måske også sætte spørgsmålstegn ved Kasper Hjulmands fremtid som leder af det danske landshold.
Det er ikke rimeligt at klandre en nationaltræner for et nederlag mod et mægtigt tysk hold i en ottendedelsfinale ved EM. Danmark kæmpede bravt i vestfalernes orkan på Westfalenstadion, nærmet med livet som indsats. To afgørende øjeblikke kastede tvivl over VAR’s eksistensberettigelse.
Men kampen mod Tyskland i ottendedelsfinalen burde aldrig have været en realitet. Ingen havde forestillet sig, at Danmark ville spille en rolle i kampen om førstepladsen i gruppen. Da muligheden bød sig for at undgå direkte konfrontation på Westfalenstadion, greb Hjulmand den imidlertid ikke.
De afgørende halve timer mod Slovenien og Serbien blev skæbnesvanger for Danmark. I stedet for en ubøjelig jagt på sejre, endte det med målløst pasningsspil og desperat forsvarskamp for bare at klemme sig videre.
Hvor blev den urokkelige vilje, originaliteten og trangen til at ofre sig for Danmark, som vi oplevede ved den forudgående slutrunde, af? Kasper Hjulmand blev hyldet som frelseren, da han allerede i juni 2019, et år før hans forgænger Åge Hareides afsked, blev udnævnt til Danmarks nye landstræner.
Valget af Hjulmand virkede indlysende, da han tidligere har vist lederskab for den spillestil, som udgør den danske fodboldånd: Angrebslysten, innovativ og velorganiseret.
Denne tilgang har vi tidligere set fra ham med FC Nordsjælland, og den blev også demonstreret ved EM i 2021 samt i VM-kvalifikationskampene. Han var instrumental i at udstikke en ny fodboldmæssig retning, samt i at samle nationen omkring holdet, fordi vi værdsætter Kasper Hjulmands stil. Han er imødekommende, positiv og viger ikke tilbage for at tackle de svære spørgsmål fra TV Glad.
Lysten til angreb har dog måttet vige pladsen for angsten for at tabe. Den passion for at samle et lands hold, som kunne begeistre nationen – noget han angiveligt havde lange samtaler om med Peter Møller og Kenneth Reh i et sommerhus før sin tiltrædelse, fik pludselig vige pladsen for bekymring for at kunne honorere kontraktsmæssige forpligtelser, da tingene begyndte at skride, og medierne satte spørgsmålstegn ved hans valg.
Han har været på jagt efter den magi, der henriv Danmark sommeren 2021, men er blevet ved de sikre valg og har undladt at forny et hold, som klart mangler inspiration. Intet vovet, intet vundet. Hvis der skulle stå noget på hans erhvervsmæssige gravsten, efter at DBU forhåbentlig gennemfører en EM-evaluering, så er det, at hans mod svigtede i kritiske øjeblikke.
På Westfalenstadion måtte Kaptajn Hjulmand erkende, at hans skib var begyndt at lække på grund af uhensigtsmæssige beslutninger. Og man sender ikke et sådant skib ud i stormvejr…