Pogacar erkender fordele i bjergene, men er bekymret for van der Poels form

Søndag står det hollandske cykelvidunder, Mathieu van der Poel, overfor muligheden for at indskrive sig i den moderne cykelsports historiebøger.

Hvis han formår at krydse målstregen først i søndagens monumentale løb Liège-Bastogne-Liège, vil han have sikret sig sejre i tre af sæsonens fem monumenter – en bedrift, som ikke er set, siden cykellegenden Eddy Merckx opnåede det i 1975.

Der hvor den hollandske verdensmester tidligere har været den klare favorit i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, støder han denne gang på en anden favorit i kampen om Liège.

Dette andet fænomen, vinderen af 2021-udgaven Tadej Pogacar, stiller også op. Med flere og længere stigninger i Liège-Bastogne-Liège end i de første tre monumenter i år, synes løbet bedre at passe til sloveneren.

Tour de France-vinderen fra både 2020 og 2021 er udråbt til stor favorit af bookmakerne. Den rolle påtager han sig med glæde, dog med advarslen om ikke at undervurdere van der Poel, der befinder sig i fremragende form.

“Det vil blive en spektakulær duel at tage op imod van der Poel. Selvom jeg er den stærkere klatrer, tror jeg stadig, han har hvad der skal til for at vinde,” fortæller Pogacar ifølge AFP.

Den slovenske stjerne manglede ved startlinjen i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

Af disse grunde er Pogacars status som favorit kun blevet styrket, specielt da stærke konkurrenter som Primoz Roglic og de seneste to års vinder, Remco Evenepoel, er ude med skader.

Dette stiller danske Mattias Skjelmose, kendt som en fremragende bjergspecialist, i en position, hvor han bliver tippet som en mulig udfordrer til både Pogacar og van der Poel.

Den 25-årige slovener kommer dog med en usikkerhedsfaktor. Han har ikke været i løbsaction siden Tour of California for en måned siden.

Hans opmærksomhed har i stedet været rettet mod højde træning som forberedelse til sæsonens første store mål, Giro d’Italia, der starter den 4. maj.

Pogacar har udtalt, at han sigter mod den ambitiøse dobbeltsejr i både Giroen og Tour de France i det samme år, noget ingen har opnået siden den nu afdøde Marco Pantani i 1998.